About

Skærmbillede 2016-08-28 kl. 11.51.16

Jeg er en 29-årig kvinde, som på nuværende tidspunkt arbejder som folkeskolelærer. Lærergerningen har altid tiltalt mig, og jeg har aldrig været rigtig i tvivl om, at det måtte være den vej, jeg skulle gå. Det at gå i skole er nær ved det eneste, jeg nogensinde har været rigtig god til, og måske er det én af årsagerne til, at jeg bevæger mig tilbage i skoleverden. Litteratur, grammatik, ord og alt hvad danskundervisningen indeholder har altid været min hjemmebane, og det er det, jeg inderligt brænder for. Jeg har læst bøger, siden jeg gik i børnehave, og jeg har altid holdt af at forsvinde ind i verdener, hvor andres skæbner udspiller sig, og hvor jeg på priviligeret vis har muligheden for at betragte dette fra sidelinjen. Faktisk betragter jeg min egen fascination af litteraturens muligheder på samme måde som Georg R.R. Martin:

“I have lived a thousand lives and I’ve loved a thousand loves. I’ve walked on distant worlds and seen the end of time. Because I read.”

Dette citat danner derfor grobund for en blog, hvor især boganmeldelser vil tage form.